Om My Matcha
Vores matcha-eventyr begyndte, da vi boede i Singapore, hvor matcha længe har været en fast del af hverdagen. Det blev hurtigt en vane for os altid at have en kop med på farten – og snart begyndte vi selv at eksperimentere og nørde med at lave den hjemme i køkkenet. Vi forelskede os ikke kun i den dybe, rene smag, men også i den mærkbare effekt, matchaen havde på vores velvære i hverdagen.
Da vi besluttede at bringe matcha med hjem til Danmark, faldt valget naturligt på Uji nær Kyoto – et område, der betragtes som fødestedet for Japans fineste te og som stadig udgør hjertet af landets matcha-kultur. Her er te ikke blot en afgrøde, men en livsform. Matcha dyrkes med samme selvfølgelighed og forankring i hverdagen, som kartofler dyrkes i Danmark – og med metoder, der har været videreført gennem generationer.
I Uji arbejder man i tæt samspil med naturens rytme. Tebuskene skygges nænsomt før høst, de fineste blade håndplukkes fra første høst, og bladene forarbejdes med stor omhu, før de langsomt og forsigtigt males til det smaragdgrønne pulver, vi kender som matcha. Håndværket er præget af tålmodighed, præcision og dyb respekt for traditionerne – præcis som det har været i hundreder af år.
Kyoto-området er kendt for sin kompromisløse tilgang til kvalitet. Her har man historisk stolet på naturens egne kræfter og på viden, der er opbygget gennem årtier, snarere end hurtige løsninger. Netop denne respekt for råvaren, jorden og håndværket er grunden til, at Uji-matcha i dag anses som noget af det mest anerkendte i verden – og derfor også stedet, vi har valgt som oprindelse for vores matcha.
I sommeren 2025 vendte vi hjem til Danmark med ønsket om at åbne My Matcha. Vores ambition er at introducere flere danskere til matchaens univers og vise, at matcha kan være mere end et trendy alternativ til kaffe. For os er matcha en rolig, nærende og sanselig oplevelse – forankret i tradition, men skabt til en moderne hverdag.